Henvisning

INDEN DU BESTILLER TID

For at kunne bestille tid hos hudlægen kræves en elektronisk henvisning fra din egen læge.
Det er således nødvendigt først at kontakte din alment praktiserende læge om dit hudproblem. Din egen læge tager så stilling til, om han/hun mener, at der skal henvises til speciallæge.
Hvis egen læge mener, at du skal vurderes af en hudlæge, sender han/hun en elektronisk henvisning. Så snart vi kan se denne henvisning på computeren, kan du ringe til hudlægen og bestille din tid.

Ovennævnte gælder dog ikke patienter, der er medlem af sygesikringsgruppe II – disse patienter kan for tidsbestilling ringe eller bestille tid online uden forudgående henvisning.

Skulle du få tid hos en anden speciallæge før fremmøde, bedes du ringe afbud til vores klinik - du kan også ringe til vores klinik udenfor telefontiderne og lægge besked om afbud på telefonsvareren. Din henvisning kan så viderestilles til den nye speciellæge, som du har fået tid hos. Så snart du har været til første konsultation kan din henvisning ikke anvendes hos andre speciallæger.

Du vil blive behandlet for den hudlidelse som din egen læge har henvist dig for. Hvis du får en anden hudlidelse kræves en ny henvisning fra din egen læge vedrørende dette. 

Såfremt speciallægerne er fraværende, kan der findes oplysninger om andre speciallæger på sundhed.dk. Der skal for gruppe 1 patienter foreligge ny henvisning fra egen læge, inden der kan bookes tid hos en ny speciallæge, jf. ovenstående.

Nyheder

Ventetid

Ventetiden er lige nu:
8 uger

Patienter med finger- og fodvorter bestræber vi os for give en hurtigere tid, men henvisning er nødvendig.

Udeblivelse:
Gebyr for udeblivelse fra konsultation uden rettidigt afbud (senest dagen før) 250,-
Gebyr for udeblivelse fra operationstid uden rettidigt afbud 500,-

 

Åbningstider

Mandag 8.30 - 18.00
Tirsdag 8.20 - 15.00
Onsdag 8.10 - 15.00
Torsdag 8.30 - 14.30

Telefontider

(tidsbestilling/kontakt til læger)
Tlf. 32 54 87 18

Mandag - Torsdag 09.00 - 11.00
  12.15 - 13.00

Ved AFBUD til aftalt tid kan du:

  1. Skrive på mailen: hudafbud@amagerbrogade18.dk Husk kun at skrive de første 6 cifre i cpr. nummeret på den der har aftalen. Mailen kan kun benyttes til afbud - henvendelserne vil ikke blive besvaret.
  2. Ringe til telefonsvareren udenfor telefontid, husk at sige cpr. nummeret på den der har aftalen.
  3. Ringe til kontoret i åbningstiden

Husk at fristen for afbud er 24 timer, men for sent afbud er også bedre end intet afbud.

Såfremt speciallægerne er fraværende, kan der findes oplysninger om andre speciallæger på sundhed.dk. Der skal for gruppe 1 patienter foreligge en ny henvisning fra egen læge, inden der kan bookes tid hos ny speciallæge (se fanen vedrørende henvisning).

 

 

Opdateret d. 11. december 2019